fbpx

Web-studentermedhjælper til digitalt bureau

Alsidigt web-talent

Vi søger et digitalt talent, der vil med på vores rejse mod at skabe fremtidens websites og website-content. Du har muligvis en stor karriere inden for website design foran dig? Det kan også være, at du mere ser dig selv som en bredt funderet content-maskine? Eller måske du mere brænder for at skabe gode brugeroplevelser og synes det er altafgørende at teste, om den grønne knap konverterer bedre end den blå? Uanset hvordan din web-fremtidsdrøm ser ud, har vi studiejobbet, hvor du kan få gjort hænderne beskidte, teste dine evner i praksis og nok også lære en ting eller to undervejs.

Hvem er vi

OMI er et integreret reklame- og mediebureau – født i den digitale verden. Vi har både danske og internationale kunder i en række forskellige brancher. Og vores fokus er altid på at skabe langvarige kunderelationer. Kunden er i centrum, i alt hvad vi gør – og det er vores kunders kunder naturligvis også.

Vi elsker især at hjælpe brands og virksomheder med at blive digitalt stærkere og tænke ud af boksen og udnytte den verden af kreative, engagerende marketingmuligheder, vi har til rådighed i dag.

Din rolle

Du vil arbejde tæt sammen med vores digitale og kreative team. Din primære opgave er opdatering og opsætning af nyt indhold på vores egen og kundernes CMS-platforme, lige nu primært WordPress. Afhængig af dine kompetencer og præferencer kan du forvente også at arbejde med:

  • Website design – og design/produktion af diverse content elementer til sites
  • Website copy
  • SEO – både teknisk og udarbejdelse af tekster, tags osv.
  • UX og konverteringsoptimering

Hos os er ingen dage eller kunder ens, hvilket gør det sjovt og alsidigt at arbejde sammen med os. Men det betyder også, at du selvfølgelig er klar på at hjælpe, dér hvor du kan – hvilket kan omfatte andre mindre kreative, tekniske eller nogle gange mere administrative opgaver.

Kvalifikationer

Relevant erfaring er naturligvis en fordel, men vi fokuserer primært på dig som person, din passion for at hjælpe os med at udkomme med fede webløsninger. Vi forventer, at du har kendskab i WordPress og gerne andre CMS-systemer. Men da vi er rimeligt åbne omkring din profil og uddannelsesretning, vil vi ikke på forhånd stille andre krav til dine faglige kvalifikationer. Det vigtigste på den konto er, at du er åben for at lære nye ting og gerne vil udvikle dig ved at arbejde med real life løsninger for rigtige kunder.

Ansøgningen

Send os en 30-60 sek. video – hvor du fortæller os, hvorfor du er den rigtige kandidat, samt et CV over relevant erfaring og naturligvis info om din uddannelse.

 

Vi kalder løbende til jobsamtaler
Send ansøgningen til: join@omi.dk

The details
Ansøgningsfrist: 15/04/2021
Deltid / forventet 15-20 timer
Timelønnet

OMI A/S

Amaliegade 14, st.
DK-1256 Copenhagen K
Denmark
CVR: 31934141
+ 45 30 98 47 00
hello@omi.dk

Menu