fbpx

MARKETING AUTOMATION SPECIALIST – TEAM LEAD

Brænder du for automation og e-mail marketing? Og kunne du tænke dig, at tage ansvaret for den fortsatte udvikling af vores MA-løsninger?

Er du typen, der drømmer i flows og kan lide at have fingrene nede i motoren, bygge og eksekvere på strategier? Og kunne du tænke dig selv at få ansvaret for at udvikle vores kunders MA-setup? Så er det helt sikkert sammen med os, du skal udleve ambitionerne.

OMI er et integreret reklame- og mediebureau – født i den digitale verden. Vi har både danske og internationale kunder i en række forskellige brancher. Men fokus er altid på at skabe langvarige kunderelationer. Kunden er i centrum, i alt hvad vi gør – og det er vores kunders kunder naturligvis også. Derfor er det også helt sikkert, at loyalitetsskabende aktiviteter, med marketing automation som omdrejningspunkt kommer til at fylde endnu mere for vores kunder i de kommende år.

Du kommer ind i OMI på et tidspunkt, hvor vi har en række store MA-kunder med stort udviklingspotentiale og ambitioner for 2022. Samtidig har vi en række nye kunder, som først for alvor skal til at starte deres rejse imod at blive mere datadrevne og personaliserede i deres kommunikation.

Stillingen

Du bliver en del at et erfarent digitalt strategi- og eksekveringsteam – hvor vi dog ikke vil lægge skjul på, at det er dig, der har ansvaret for at drive og udvikle MA ydelsen på tværs af vores kunde-portefølje. Du er således også ansvarlig for til at sætte det rigtige team samt at definere og videreudvikle vores MA-services som bureau.

Du behøver ikke at have nogen tidligere erfaring som teamlead for Marketing Automation kunder eller projekter, men det er afgørende, at du har god portion hands-on erfaring med at planlægge og bygge MA flows og automation set-up i det hele taget. Men det vigtigste er, at du har et højt ambitionsniveau og tør tage teten i at udvikle vores kunder og MA-setup.

Lidt mere lavpraktisk vil du til at starte med i dit job skulle kaste dig ud i:

  • Hands-on udvikling og opbygning af automation-flows
  • Hands-on opsætning og eksekvering af opsætning af primært e-mails og app kommunikation/kampagner, udførsel af div A/B tests mv.
  • Performance-rapportering
  • Videreudvikling af nye flows, kampagner etc. for disse kunder
  • Deltage i det strategiske arbejde omkring opstart af nye kunder på MA
  • Videreudvikling af vores MA-ydelser

Oplæring og udvikling af vores mere junior MA team medlemmer

Din profil

Du har som sagt solid erfaring med Marketing Automation. Måske har du også en uddannelse inden for digital marketing eller kommunikation, men det er ikke det afgørende. Du skal kunne trives med strukturerede arbejdsgange – men også med at tage ansvar for din egen tid. Du er analytisk med blik for detaljen – det siger næsten sig selv, hvis du skal kunne holde styr på komplekse automation-regler og tests. Du har generelt flair for data – uden at du behøver at have deciderede coding skills eller være verdensmester i systemintegrationer, dog vil det være en klar fordel, hvis du har god forståelse for den tekniske side af automation. Og så har du også en god kommerciel forståelse. For det er vigtigt, at du kan indgå i vores dialog med kunderne. Du er specialisten – og derfor lytter kunderne til dine råd og vejledning. Sidst, men ikke mindst har du ambitionen om at tage din MA-karriere til det næste niveau, hvor du får mere ansvar og i takt med, at vi udvikler vores MA-setup, går fra at være hands-on til at blive mere strategisk og vigtig for vores forretning.

Det du får – ud over spændende opgaver

Vi er et relativt lille team – med en flad struktur og masser af plads dig og dine ambitioner. Du skal naturligvis kunne gribe vores MA-kunder, der hvor de er i dag. Men du får mulighed for at påvirke deres retning, din egen retning og teamets retning lige fra start. Og ikke mindst, får du nogle fantastiske kollegaer, der altid hepper på dig. Hos os er en god dag, når energien er høj, og vi sammen løser en umulig udfordring.

Vi sætter en ære i at være på forkant med trends inden for både den digitale og kreative branche, og vi tilbyder også gode rammer og muligheder for, at du kan udvikle dine faglige kompetencer. Og det bliver i vid udstrækning dig selv, der sætter grænserne for, hvor hurtigt det skal gå.

 

Hvis det lyder som noget du kan genkende dit fremtidige jeg i, så glæder vi os meget til at høre fra dig.
Stillingen er fuldtid.

Løn og øvrige vilkår forhandles individuelt.
Send ansøgning og CV til Tine Hertz, CEO på th@omi.dk.
Ansøgningsfrist, 30/11 – 2021
Tiltrædelse 1. februar eller hurtigst muligt

Hvis du har spørgsmål til stillingen, tag kontakt med Tine Hertz på th@omi.dk eller 26324979.

OMI A/S

Amaliegade 14, st.
DK-1256 Copenhagen K
Denmark
CVR: 31934141
+ 45 30 98 47 00
hello@omi.dk

Menu