fbpx

DIGITAL
MEDIA LEAD

Er du ekspert i digitale medier? Kan du slet ikke lade være med at tænke i nye kanaler og eksekveringsmuligheder? Vil du gerne have den strategiske hat på, men også have fingrene nede i maskinen? Og kunne du tænke dig at arbejde i et mindre, men superambitiøst bureau, hvor du får muligheden for at sætte din egen dagsorden og præge bureauets fremtidige retning? Keep reading.

OMI er et integreret reklame- og mediebureau – født i den digitale verden. Vi har både danske og internationale kunder i en række forskellige brancher. Og fokus er altid på at skabe langvarige kunderelationer. Kunden er i centrum, i alt hvad vi gør – så det er vores kunders kunder naturligvis også. Vi elsker især at hjælpe brands og virksomheder med at blive digitalt stærkere og tænke ud af boksen og udnytte den verden af marketingmuligheder, vi har til rådighed i dag.

Stillingen

Du bliver en del at et lille, men erfarent digitalt strategi- og eksekveringsteam og vil med det samme blive en vigtig brik i udviklingen af vores kunders medieaktiviteter og øvrige digitale løsninger.

Du kommer til at have en bred spændvidde i dine arbejdsopgaver, som både vil omfatte strategi, planning, rådgivning, eksekvering og performance-analyse/rapportering i relation til kundernes både paid, earned og owned media. Din primære rolle vil være at være med til at udvikle kundernes digitale aktiviteter, udvikle OMIs medierelaterede produkter og definere mediestrategier, der sikrer både nye og gamle kunder den mest relevante synlighed og at deres mediekroner bliver optimalt investeret og giver det ønskede afkast. Det er vigtigt, at du er optaget af performance – både fra det perspektiv, der handler om at sikre maksimal ROI på kundernes medieaktiviteter, men også i forhold til at italesætte og visualisere performance både internt og eksternt – så vi som bureau bliver endnu skarpere til at tage datadrevne beslutninger og dokumentere frugterne af vores arbejde.

Du vil også tage del i vores newbizz-arbejde, både som inputgiver til diverse oplæg og pitches, men også som ekspert og rådgiver i salgssituationer. Du skal med andre ord være vores ledestjerne ift. udvikling af mediestrategi og –ydelser. Men du skal dog samtidig heller ikke være bleg for selv at sætte en social media-kampagne op, og du skal trives med også at nørde i detaljen.

Lidt mere lavpraktisk vil du til at starte med i dit job skulle kaste dig ud i:

  • Mediestrategi og -planlægning
  • Kunderådgivning og -udvikling i forhold til digitale aktiviteter og kampagner
  • Videreudvikling af vores bureauydelser inden for digital eksekvering, sammen med resten af teamet
  • Performance-analyse og -rapportering
  • Kampagneplanlægning, opsætning, eksekvering og optimering (primært paid digital og social media)

 

Personen

Vi leder efter en skarp og ambitiøs person, der først og fremmest brænder for at lave fede og effektive løsninger og som kan være en drivkraft i både at udvikle vores kunders løsninger og vores mediemæssige kompetencer i teamet. Vi tænker, at du;

  • har minimum 3 års erfaring, gerne fra bureau, inden for digitale medier.
  • har solid viden om, hvad der virker (content, annonceformater m.m.) i forskellige kanaler.
  • tænker strategisk og har ballast til at udfordre kundernes eksisterende løsninger og se nye muligheder
  • evner at formidle disse til kunderne og vil gerne selv være en del af implementerings- og eksekveringsprocessen
  • har praktisk erfaring med planlægning og afvikling af kampagner på sociale medier, search, display/programmatic, video/web-tv etc.
  • er analytisk– og evner at holde fokus på performance og formidle denne til kunderne
  • er god til at planlægge og du har en konstruktiv holdning til kvaliteten af dit og dine kollegers arbejde og det vi leverer til kunderne.
  • du er kompromisstærk, løsningsorienteret og kan leve med udgangspunktet, at ”kunden altid har ret”. Men samtidig tør du også udfordre kunden, status quo og finde optimerede veje til bedre resultater.

Vi forventer, at du er en selvkørende, initiativrig og både engageret og engagerende person, der stræber efter best practise.

Sidst, men ikke mindst, er vi glade for glade mennesker. Så vi håber du også vil dele ud af dit gode humør.

Hvis du ser dig selv den beskrivelse, så kan vi til gengæld tilbyde en arbejdsplads med højt til loftet, masser af medbestemmelse i hverdagen, kompetente og søde kolleger og lækre fysiske rammer med Amalienborg som nabo.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive til Head of Digital & Partner, Mads Læsø Christensen, mlc@omi.dk

Send din ansøgning og CV til join@omi.dk . Gerne hurtigst muligt og inden 30/4-21. Vi glæder os til at høre fra dig.

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har den rigtige kandidat. Stillingen er fuldtid – lønniveau og øvrige vilkår afhænger af kvalifikationer og forhandles individuelt.

OMI A/S

Amaliegade 14, st.
DK-1256 Copenhagen K
Denmark
CVR: 31934141
+ 45 30 98 47 00
hello@omi.dk

Menu