fbpx

CLIENT SUCCESS
MANAGER

Vi søger en erfaren, men sulten Client Success Manager, der kan styrke og udvikle kunderelationer og drive projekter med høj kundetilfredshed.

OMI er et integreret reklame- og mediebureau, født i den digitale verden. Vi har både danske og internationale kunder i en række forskellige brancher. Det skaber stor variation, men stiller også krav til at forstå meget forskellige forretningsmæssige problemstillinger og markeder. Vi har kunden i centrum i alt hvad vi gør. Igennem tæt samarbejde, og med et meget ambitiøst, dynamisk og kvalificeret team, skaber vi overbevisende resultater i både strategi, analyse, content, design og medier. Vi ved, at vi altid har til formål at skabe salg for vores kunder, og det er hvad i sidste ende er den bedste forretning for os.

Med henblik på at drive og udvikle eksisterende kunder og være en vigtig brik i både at pitche og onboarde nye kunder, søger vi en Client Success Manager, hvis primære rolle er muliggøre vores kunders succes. Du skal sikre en stærk kunderelation og at strategisk vigtige projekter forløber optimalt og når effektivt i mål. Og vigtigst af alt, at vores kunder er tilfredse og betragter os som en strategisk samarbejdspartner snarere end en leverandør af bureauydelser.

Stillingen

Som Client Success Manager bliver du det primære kontaktpunkt for udvalgte kunder. Du vil være ansvarlig for udvikle og drive egne kunder. Det er dig, der har overblikket over igangværende projekter og opgaver hos kunden. Du har styr på detaljer og ansvaret for kvaliteten af vores leverancer og sikrer en langvarig og tæt kunderelation. Du har overskud til at være på forkant ift. kundens behov, samtidig med, at du kan udfordre både briefs og leverancer for at sikre kundens succes.

Du bliver et uundværligt bindeled mellem kunden og OMI-teamet, og får ansvaret for at bearbejde og omsætte udviklingsmuligheder og kundebriefs til relevante planer og produktionsbriefs. Dine projekter spænder bredt fra fx kreative koncepter og digitale kampagner til udvikling af websites og strategiprojekter. De enkelte projekter har sjældent én standardløsning, hvilket giver en udfordrende og indholdsrig hverdag, som aldrig bliver rutinebaseret. Men fællesnævneren er optimering af den digitale kunderejse og den oplevelse vores kunder tilbyder deres kunder.

Du skal kunne arbejde i tværfaglige teams og være bindeled mellem kreative, strategiske og tekniske projektdeltagere. Det forventes, at du styrer dine projekter i forhold til kundens fastlagte budgetter og deadlines. Og du vil således også få konkrete budgetmål for de kunder, du har ansvaret for, da de succeser du skaber naturligvis også skal være en succes for OMI.

Jobbet kræver, at du er stærk inden for planlægning og eksekvering, men det er i sidste ende din evne til at bygge stærke kunderelationer, som vejer tungest.

Vi forventer ikke, at du har en decideret salgsprofil, men man kan ikke sige ’kundeudvikling’ uden også at sige ’salg’. For dig er mersalg noget, der handler om at tage kunden til nye højder og nysalg noget, der handler om at få nye potentielle kunder til at se sig selv få succes med de strategiske og kreative løsninger, vi tilbyder.

Dine arbejdsopgaver vil hovedsagligt være:

  • Proaktiv dialog med kunderne
  • Strategisk planlægning i samarbejde med kunderne
  • Præsentationer og oplæg
  • Daglig styring og planlægning af kundeprojekter
  • Implementering og eksekvering af nye projekter for – og i samarbejde med – kunderne
  • Briefing af, og opfølgning med, projektteam, leverandører og samarbejdspartnere
  • Kvalitetssikring af leverancer (materialer, kampagner etc.)
  • Kundeudvikling, opsalg og opfølgning
  • Budgetlægning og ressourcestyring
  • Idé- og konceptudvikling (sammen med kreativt team), som kan skabe nye muligheder for kunderne
  • Newbizz

Din Profil

Vi søger en person som forstår at arbejde proaktivt og selvstændigt, samt er god til at samarbejde. Vi forventer du kan tage føringen og drive kundeprojekter i hele processen fra salg til levering. Du arbejder målrettet, og kan se og skabe muligheder for nye projekter, og du når derfor effektivt dine budgetmål. Vi forventer;

  • Du har min. 2 års erfaring som client success – og/eller project manager
  • Du er vant til at lede, koordinere og strukturere flere projekter på samme tid
  • Du er en teamplayer med et udpræget vinderinstinkt og en veludviklet kvalitetssans
  • Du sætter en ære i at levere et højt serviceniveau og du er særdeles kunde-mindet
  • Du er i stand til at sætte dig konkrete mål og nå dem
  • Du har et solidt drive, er i stand til at bevare overblikket i pressede situationer og besidder en høj stresstærskel
  • Du taler og skriver dansk og engelsk
  • Du har erfaring med at drive kreative projekter og/eller digitale implementeringsprojekter (en fordel, ikke et krav)

Som person er du engagerende og udadvendt. Du er robust og i stand til at agere med gennemslagskraft og kan holde hovedet koldt i stressede situationer. Og, igen, du brænder for at skabe resultater både på egne og ikke mindst på kundens vegne.

En vigtig brik

Vi er et lille team, så du kan forvente at få en betydelig rolle både i teamet og i såvel eksisterende kunderelationer og projekter, som de nye, vi enten er ved at etablere eller kommer til at opdyrke i den nære fremtid. Du vil skulle forme din egen hverdag og du får stort råderum ift. hvordan du vil arbejde med kunder og projekter – og ikke mindst, får du nogle fantastiske kollegaer, der altid hepper på dig. Hos os er en god dag når energien er høj, og vi sammen løser en umulig udfordring. En dårlig dag er når ingen tager ansvar, eller når det vi leverer, er middelmådigt.

Vi sætter en ære i at være på forkant med trends inden for både den digitale og kreative branche, og vi tilbyder derfor også gode rammer og muligheder for, at du kan udvikle dine faglige kompetencer. Derudover tilbyder vi en arbejdsplads med lækre fysiske rammer, en fantastisk kantineordning, fredagsvin, hverdagsslik, pensionsordning og meget mere.

Hvis det lyder som noget du kan genkende dig selv i, og du søger en arbejdsplads, der er super klar på dine ideer, initiativer og energi, så glæder vi os til at høre fra dig.

 

Stillingen er fuldtid.

Løn og øvrige vilkår forhandles individuelt.

Send ansøgning og CV til join@omi.dk senest 30. April 2021.

Ansøgningerne behandles løbende. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, tag kontakt med Tine Hertz på th@omi.dk

OMI A/S

Amaliegade 14, st.
DK-1256 Copenhagen K
Denmark
CVR: 31934141
+ 45 30 98 47 00
hello@omi.dk

Menu