fbpx

Nogle gange tager vi værdien af et godt design for givet, og glemmer, hvor god en forretning design faktisk er!

Godt design har en vis funktionalitet og er ikke noget der opfattes som pænt. Det er ligeså svært at lave noget der er æstetisk ”grimt”, som at gøre det ”pænt”. Godt design skal kunne afkodes ens af den store målgruppe. Ofte tager vi værdien af et godt design og arbejdet der har ligget bag det, for givet – siger Anne Risum Jakobsen, Head of Graphic Design.

Ligesom alt andet godt, så tager det tid at designe noget der fortæller dig mere end hvad ord kan. En font er ikke bare en font og en farve er ikke bare en farve – Det er nogle ret vigtige elementer som kommunikerer klart og tydeligt om, hvad dit brand er for en størrelse– siger Anne Risum Jakobsen og fortsætter; Det skal vække en bestemt følelse og forståelse hos modtageren.

Design sørger for at du er klar i spyttet om dit brand. Og det tager tid at designe noget der både inkorporerer en virksomheds personlighed og en eventuel kunde i ét og samme logo eksempelvis. Alle i målgruppen skal tænke ens om det produkt du designer for, og denne tanke skal stemme overens med hvad virksomheden ønsker deres brand skal indeholde af værdier. Du skal sørge for at dit visuelle sprog er entydigt og samtidigt unikt, vækker en bestemt følelse samt passer ind i en større sammenhæng.

Et godt design har en vis funktionalitet og er ikke noget der er pænt eller ikke pænt. Det er ligeså svært at lave noget der er æstetisk ”grimt”, som at gøre det ”pænt”. Det handler mere om hvilken funktion designet skal have.

Derfor, mener jeg ikke at design nødvendigvis er æstetik. Design er noget man har taget stilling til visuelt. Design har ofte en funktion samtidig. Der er taget stilling til en funktion eller en problemstilling, som det skal løse visuelt. Man kunne godt fremhæve FNs verdensmål – Første gang jeg så det tænkte jeg; det er da virkelig ikke særligt pænt. Men det er jo ikke meningen at det skal være æstetisk pænt, det er meningen at det skal ramme en ret stor målgruppe og kommunikere noget kompleks på en ganske simpel måde. Og det klarer deres design jo til UG – så det er jo ret fedt designet, i mine øjne, uden at være æstetisk flot design!

”Har du selv lavet noget, som du er stolt af på det funktionelle plan, men ikke æstetisk”?

Ja, det gør jeg ofte føler jeg – siger Anne Risum Jakobsen og griner. Nu er jeg ret visuelt orienteret fordi jeg arbejder med design til hverdag, så jeg ser ofte ting som andre måske ikke ser eller lige lægger mærke til. Nogle detaljer som en masse mennesker ikke vil se, ser jeg med det samme. Især de helt små fejl er jeg god til at få øje på både hos andre og i mit eget arbejde. Det er ligesom, hvis du ligger nede på jorden og skal lægge et helt gulv med små mosaikker og den ene lille mosaikbrik der er lagt en smule skævt, er det den du ser og ikke alle dem du har lagt helt perfekt. Meget af mit arbejde handler jo også om at lave noget som kunden er tilfreds med. Samtidig prøver jeg at guide dem i en retning, så designet rammer det mål de har for øje eller det analysen er nået frem til. Men det er ikke nødvendigvis altid den æstetik jeg vil vælge, hvis designet havde til opgave at være noget de fleste ville afkode som “godt design”. Jeg synes heller ikke at first price designet er lækkert, men det er jo ikke ensbetydende med at man ikke vil lave det sådan, hvis man skulle lave design for noget low price.

Mange af vores kunder hos OMI kommer ofte til os for at få løst et problem. De vil gerne have det æstetiske med, men tænker at det hører med i pakken – en strategi de gerne vil have udført og designet bliver er en del af opgaven.

”Godt design er bæredygtigt”

Der er flere kunstnere og designere jeg vender tilbage til som inspirationskilde fx sådan en som James Victore, som jeg synes er spændende at følge – både det han laver nu, men også det han tidligere har lavet. Jeg synes der er noget at hente i ting der er lavet lang tid tilbage. Godt design holder i lang tid. Uanset om du har lavet det til en bestemt tidsalder kan det oftest findes frem og bruges igen og igen. Godt design er ofte bæredygtigt – det er langtidsholdbart – fastslår Anne Risum Jakobsen og smiler.

Det er noget jeg altid har i baghovedet, når vi skal lave et større branding projekt for en kunde – at lave noget der holder i lang tid og ikke bare et år og så skal de til at re-tænke hele designet igen, fordi de valgte at gå med noget der var smart på det givne tidspunkt. Jeg prøver så vidt muligt at guide dem i retningen af et langtidsholdbart
design.

Et bæredygtigt design er tidsløst, men som man kan justere i løbende uden at det mister sin identitet. Jeg stod tidligere i dag og kiggede på nogle plakater og så en hvor de havde justeret på et Coca Cola logo og sat en tunge på og i de fleste tilfælde ville det for rigtig mange brands være et no-go, men fordi CocaCola er så stærkt genkendeligt, så er det stadig helt on brand, selvom de gør det der – siger Anne Risum Jakobsen. Det er jo fordi de har være gode til at være konsekvente med deres brand, har opdateret og udviklet løbende på logoet og brandet, så de er tidssvarende og følger tiden uden at lave de store visuelle ændringer.

”Nogle gange tager vi værdien af et godt design for givet, og glemmer, hvor god en forretning design faktisk er”

Jeg mener at der er brug for os designere nu mere end nogensinde. Der er så mange måder man kan få designe sit logo, hjemmeside og andre materialer på – fx ved at downloade en eller anden app, sætte det op i en template eller YouTube sig frem til hvordan du laver et logo. I dag kan man nærmest trække et logo i automaten! Men det svarer til at du følger en tutorial på YouTube i, hvordan du klipper dit hår i stedet for at få en frisør til det, som ser tingene udefra, har ekspertisen og ved, hvad der fungerer og hvad der ikke gør. Frisøren kan noget som du ikke selv kan og derfor ender du alligevel med at få frisøren til at rette det hår du lige har klippet skævt – siger Anne Risum Jakobsen og griner.

Der ligger mange års ekspertise, viden, erfaring og forståelse for design, som du ikke kan få ved at gøre det selv eller få en der har siddet og leget med Adobe pakken i et par timer til at gøre det. Her på kontoret sidder vi en håndfuld stærke designere, kreative og digitalspecialister, som løser opgaverne ved at lade de forskellige ekspertiser krydse over hinanden og bringe et andet og stærkere resultat til bordet.

Nogle gange tager vi værdien af et godt design for givet, og glemmer, hvor god en forretning design faktisk er. Jeg gad godt at der fra flere virksomheders side blev taget i ligeså grad stilling til det visuelle som til anden kommunikation. Ofte er det nok fordi, at dem der sidder og skal prioriterer ift. virksomhedens marketingbudgetter, ikke er særligt visuelt minded, hvilket er forståeligt nok, da de har en anden uddannelsesmæssig baggrund og et andet sæt færdigheder. Derfor kunne jeg godt tænke mig at marketingafdeling hed; Marketing -og Designafdeling hos virksomhederne. Og have en visuel stærk brand guardian, der altid sørger for at alt der bliver lavet, er on brand.

Design er et felt, som mange ikke har nok viden om – de fleste ved hvad det er, da design er en del af vores hverdag. Vi møder design alle steder og måske derfor forholder vi os ikke til det mere. For godt design er også noget du ikke tager stilling til som beskuer, hvis det fungerer.

Design
Design

Let’s have
virtual coffee





Menu